En uundværlig juleklassiker!
Ingredienser til ca. 70 stk.:
- 3 æg
- ½ liter kærnemælk
- 300 g hvedemel
- 1 spsk sukker
- ½ tsk salt
- 1 tsk natron
- 1 tsk. kardemomme
- Smeltet smør til stegning
Fremgangsmåde:
Pisk æg, sukker og kærnemælk. Sigt mel, salt og natron i under omrøring. Lad dejen hvile 15 minutter på køl. Varm en æbleskivepande godt op. Dryp lidt smeltet smør i hullerne og hæld dejen i. Hullerne skal kun fyldes en tredjedel op. Bag ved middel varme. Når dejen er bagt i kanten men stadig flydende i midten, vendes æbleskiverne med en gaffel eller strikkepind og bages færdige.
Server straks med syltetøj, flormelis og/eller sukker.
Mums 😀