Andesteg

Ingredienser:

  • 1 and på ca. 3 kilo (er den frossen skal den helst tøs op i køleskab over 2-3 dage)
  • 250 g æbler i store tern
  • 150 g stenfri svesker
  • Salt og peber

Fremgangsmåde:
Skyl anden med koldt vand indvendig og fjern alle rester af indvolde. Tør den af med køkkenrulle og drys med salt og peber. Fyld anden med æbletern og svesker og luk den med en kødnål eller snor. Gnid skindet med salt og peber og læg anden med brystet opad i en bradepande med 2 cm vand i bunden.

Sæt den i en 225 grader varm ovn til vandet bobler. Skru herefter ned på 175 grader og steg anden færdig  i 2½-3 timer. Hæld gerne lidt vand ved undervejs som det fordamper. Stik en gaffel i låret efter end stegetid; kødsaften skal være klar når anden er færdig. Giv den evt. lidt grill til sidst for at gøre skindet sprødt, men hold godt øje med den, så den ikke bliver sort.

Lad anden hvile i 15-20 minutter under sølvpapir. Gem skyen til sauce.

Parter anden og server med andesauce, brune og hvide kartofler, æble- og sveskefyldet og hjemmelavet rødkål. Velbekomme! 😀