Hjemmelavet hønsesalat

Ingredienser:

  • 3 kyllingefileter
  • 1 bouillonterning (grøntsag eller kylling)
  • 1 dl mayonnaise
  • 1 dl creme fraiche
  • Salt og peber
  • 1 glas champignon i skiver
  • 1 glas hvide aspargessnitter
  • 1 pakke bacon
  • Tomat og purløg

Fremgangsmåde:
Bring en gryde vand i kog. Tilsæt bouillonterning og kyllingefileter. Kog ved jævn varme i 20 minutter. Lad kyllingen køle af inden den skæres i små tern. Rør mayonnaise og creme fraiche sammen. Smag til med salt og peber. Du kan evt. også smage til med sennep, karry eller hvad du nu foretrækker. Rør kyllingetern, champignon og asparges i og pynt med sprødstegt bacon og tomatbåde og evt. purløg. Server på dit foretrukne brød – mørkt som lyst.

Velbekomme 🙂